Nekromanteion ved Acheron

I græsk mytologi var Acheron en flod i underverdenen, smertens flod, som Charon færgede de dødes sjæle over. Nær Mesopotamos løb den ud i Acherusia-søen og mødte Kokytos (»klagen«). Antikke forfattere placerede et dødeorakel her, hvor de levende kunne fremmane deres forfædres sjæle. I Homers Odysseen er dette porten, som Odysseus brugte til at besøge Hades. Herodot fortæller, hvordan Periander, tyrannen i Korinth, sendte budbringere hertil for at udspørge sin døde hustru Melissa.

I 1958 identificerede arkæologen Sotirios Dakaris bakken Agios Ioannis over floden som Nekromanteion. Han udgravede den i 1958–1964 og 1976–1977. Den bevarede bygning stammer fra slutningen af 300-tallet eller begyndelsen af 200-tallet f.Kr. og blev brændt af romerne i 167 f.Kr. Dens massive polygonale mure omslutter en labyrint af gange og rum. Under den centrale sal ligger en krypt hugget ud i klippen og overdækket af femten stenbuer. En akustisk undersøgelse fra Aristoteles-universitetet i Thessaloniki viste, at lyden næsten ikke giver ekko i dette underjordiske rum. I 1700-tallet blev et kloster for Johannes Døberen bygget ovenpå, og dets kirke står endnu.

Identifikationen er i dag omdiskuteret. Mange forskere mener, at bygningen var en stor befæstet gård fra den hellenistiske periode. Der blev fundet bronzedele fra mindst syv katapulter, som Dakaris tolkede som dele af en kran, der blev brugt til at iscenesætte genfærd. På den nærliggende bakke Xylokastro ligger murene af det antikke Efyra (Kichyros), den eneste bekræftede mykenske akropolis i Epirus.