Antikke Nikopolis

Octavian besejrede Antonius og Kleopatra i slaget ved Actium i 31 f.Kr., lige på den anden side af strædet fra Preveza. To år senere, i 29 f.Kr., grundlagde han Nikopolis, »Sejrens by«, på halvøen lige nord for det nuværende Preveza. Indbyggerne i de omkringliggende byer blev tvunget til at flytte dertil, bl.a. fra Kassope, Ambrakia og Orraon. I løbet af få år havde byen mure, et teater, et stadion, et gymnasion, et odeon og en akvædukt. Den dækkede omkring 180 hektar og havde havne ud til både Den Ambrakiske Bugt og Det Ioniske Hav. Fra omkring år 110 e.Kr. var den hovedstad i den romerske provins Epirus.

På bakken nord for byen, hvor hans eget telt havde stået, byggede Octavian et sejrsmonument for Apollon, prydet med bronzevæddere fra erobrede krigsskibe. Han indstiftede også De Aktiske Lege, der blev holdt hvert fjerde år til ære for Apollon. Apostlen Paulus planlagde at tilbringe vinteren 65–66 e.Kr. i Nikopolis, som han skrev i Brevet til Titus. Omkring år 94 e.Kr. oprettede den stoiske filosof Epiktet, der var blevet forvist fra Rom, sin skole her.

Efter plyndringer sidst i 400-tallet skrumpede byen, og nye byzantinske mure omsluttede kun omkring en sjettedel af den. De blev fornyet under Justinian. Mellem omkring 460 og 575 blev en række basilikaer bygget og dækket med fine mosaikgulve, bl.a. Alkison- og Doumetios-basilikaerne. Inde på området kan du se de romerske og byzantinske mure, nymfæet af mursten, som modtog vandet fra den romerske akvædukt, det romerske odeon, villaer og basilikaerne. Det Store Teater og stadion ligger lige mod nord.

Den 28. september 2026 indviede republikkens præsident nyrestaurerede dele af området, bl.a. rum i bispepaladset og basilikamosaikker. Nikopolis forbereder en ansøgning om optagelse på UNESCO's verdensarvsliste.