Rogoi-borgen

Rogoi ligger på en 29 m høj bakke på Louros' nordbred, og floden løber rundt om dens fod på tre sider. I oldtiden var bakken akropolis for Bouchetion, en koloni grundlagt af Elis i 600-tallet f.Kr. Bouchetion var dengang en kystby, måske en ø, fordi Den Ambrakiske Bugt nåede længere mod nord end i dag. Byen blev forladt, efter at Nikopolis var grundlagt.

Byzantinerne genbosatte stedet, sandsynligvis i 800-tallet. Rogoi blev bispesæde og blev befæstet igen. I 1300- og 1400-tallet skiftede borgen hænder mange gange mellem epirotiske oprørere, byzantinske kejsere, serberne, albanske stormænd og til sidst Tocco-familien. Den blev forladt efter den osmanniske erobring i 1449. Den rejsende Ciriaco fra Ancona var der i 1436 og 1448 og skrev, at Sankt Lukas' relikvier blev opbevaret i en kirke der.

De middelalderlige mure følger de antikke befæstninger og står på deres fundamenter. De to slags murværk er lette at skelne fra hinanden. Inden for den ydre ringmur står kirken for Jomfruens Hensovelse fra 1400-tallet, den sidste rest af et kloster. Det meste af det indre er ruineret og tilgroet, og bortset fra istandsættelse af murene i 1978–1980 er stedet aldrig blevet udgravet.