Agios Andreas-borgen

Agios Andreas-borgen (Sankt Andreas) er den største af de seks borge, der er bevaret omkring Preveza, og den ligger midt i byen. Den har tre byggefaser, én for hver af tre perioder i byens historie.

I 1701 overdrog venetianerne ifølge Karlowitz-traktaten Preveza til osmannerne og sprængte den gamle Bouka-borg i luften. Osmannerne byggede hurtigt et nyt firkantet fort med stenbastioner i de fire hjørner. Venetianske dokumenter kalder det »borgen ved cypressen« (Sto Chiparissi), og det stod færdigt i august 1702. Venetianerne generobrede Preveza i 1717 og holdt byen indtil 1797. De skar fortet ned til omkring halvdelen, beklædte jordvoldene med sten, tilføjede en femte bastion og gjorde voldgraven dybere. De omdannede også fortets moské til en katolsk kirke viet til Sankt Andreas, til ære for admiral Andrea Pisani, der havde indtaget byen. Den kirke gav borgen dens navn.

Ali Pasha vendte tilbage til Preveza i 1806. I 1807–1808 genopbyggede han bastionerne og tilføjede en ydre mur mod øst, som bragte byens fornemste huse inden for befæstningen. En osmannisk indskrift på den sydøstlige bastion angiver året 1223 efter Hijra (1808–1809).

Seks udhuggede stenrelieffer, næsten alle fra den osmanniske tid, sidder stadig i murene. De viser et uhyrligt dyr lænket til et cypressetræ, en jæger der skyder efter et stort udyr og to hundelignende dyr, der står på bagbenene. Den græske hær brugte borgen fra 1912 til 2005, og det meste af den ydre mur blev revet ned mellem 1921 og midten af 1950'erne. Det lille Agios Andreas-kapel på den nordøstlige bastion er fra 1956. Borgen er et fredet monument, og i 2015 blev det aftalt, at den regionale enhed Preveza skulle overtage brugen af den.